Mistillidsvotum til Europa-Kommissionen

Forsøget på at afsætte Kommissionen under ledelse af Ursula von der Leyen ramte en mur - kun 175 MEP'er ud af 720 stemte for forslaget, hvilket er langt under det krævede to tredjedeles flertal. Ifølge de fleste MEP'er var det ikke et troværdigt forslag, selv om kritik af selve Kommissionen stadig er på bordet.

Forslaget var baseret på en række beskyldninger: MEP'erne pegede især på skandalen omkring købet af covid-vacciner. Kommissionen har længe nægtet at frigive sms'er udvekslet mellem formand von der Leyen og chefen for Pfizer i 2021. EU-Domstolen afgjorde tidligere i år, at Kommissionen ikke havde handlet lovligt ved at holde beskederne hemmelige.

Kritikere har også påpeget, at over 4 mia. euro af de 35 mia. euro, som EU har afsat til køb af vacciner, er gået ubrugte hen. De sætter derfor spørgsmålstegn ved Kommissionens økonomiske tilsyn og advarer om et muligt spild af offentlige midler.

Et andet stridspunkt var forslaget om en forsvarsfond til en værdi af 150 milliarder euro (SAFE), som Kommissionen foreslog ved at bruge nødretsartiklen i EU-lovgivningen.

Endelig var den mest alvorlige anklage Kommissionens påståede indblanding i valgene i Rumænien og Tyskland gennem den nye lov om digitale tjenester. Ifølge klagerne blev loven misbrugt til at begrænse valgkampagner og blande sig i resultaterne, hvilket overskred Kommissionens kompetence.

Selvom mistillidsvotummet tydeligvis ikke blev vedtaget, viste debatten i Parlamentet, at spørgsmålet om gennemsigtighed og tillid til de europæiske institutioner stadig er et følsomt emne.