Definitionen af voldtægt i EU baseret på samtykke

Beslutningen er udarbejdet i fællesskab af LIBE-udvalget (borgerlige frihedsrettigheder) og FEMM-udvalget (kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene), og ordførerne var Evin Incir og Joanna Scheuring-Wielgus (begge S&D). Hovedkravet: Kommissionen skal straks fremsætte et forslag til en retsakt, der i hele EU indfører en definition af voldtægt baseret på frivilligt givet, informeret og tilbagekaldeligt samtykke i overensstemmelse med artikel 36 i Istanbulkonventionen.

Beslutningen fastslår udtrykkeligt, at tavshed, manglende modstand eller fraværet af et »nej« ikke udgør samtykke. Den understreger også, at det er nødvendigt at anerkende reaktioner på traumer, såsom »lammelse«, dvs. ufrivillig lammelse af frygt, eller forsøg på at berolige gerningsmanden for at forhindre, at volden eskalerer, og at dette skal afspejles i lovgivningen og retspraksis. Kommissionen skal desuden foreslå, at kønsbaseret vold medtages blandt EU’s strafbare handlinger i henhold til artikel 83 i TEUF, og senest i 2026 udstede retningslinjer for seksualundervisning og relationer baseret på samtykke. Beslutningen opfordrer medlemsstaterne til at justere forældelsesfristerne, da ofrene ofte først er i stand til at sætte ord på eller anmelde handlingen med en vis tidsmæssig afstand.

Beslutningen blev vedtaget med 447 stemmer for, 160 imod og 43 medlemmer, der undlod at stemme. EPP stemte med 146 for, 6 imod og 11 undlod at stemme; S&D (125), Renew (70) og Greens/EFA (46) stemte enstemmigt for. Også The Left stemte for (42 for, 1 undlod at stemme). ECR, PfE og ESN var imod, men ikke enstemmigt: i ECR var der 60 imod, 10 undlod at stemme og 4 for, i PfE var der 63 imod og 13 undlod at stemme, og i ESN var der 24 imod og 1 undlod at stemme.

Grupperne i det pro-europæiske flertal var enige om kernen i kravet. Skyggeordfører Verena Mertens (EPP) påpegede, at EU har brug for en klar og sammenlignelig definition af voldtægt baseret på frivilligt givet samtykke, og at manglende modstand aldrig må fortolkes som samtykke. Arba Kokalari (EPP) tilføjede, at beskyttelsen mod voldtægt ikke bør afhænge af, i hvilket EU-land en kvinde bor. »Sex uden samtykke er voldtægt,« sagde Anna-Maja Henriksson (Renew); Abir Al-Sahlani (Renew) mindede om, at de fleste voldtægter begås af en person, som offeret kender, i hjemmet og uden fysisk vold. Diana Riba i Giner (Greens/EFA) sammenfattede holdningen med sloganet »Kun ja betyder ja«. Ifølge en pressemeddelelse fra Greens/EFA fik gruppen gennemført obligatorisk uddannelse af fagfolk og en henvisning til voldtægtskultur i teksten. S&D, som begge ordførere tilhører, stemte enstemmigt for; vi har ikke hendes egen udtalelse om denne afstemning i dokumenterne.

Der blev afholdt en række på i alt 29 navneafstemninger om de enkelte dele af teksten og ændringsforslagene. Et alternativt beslutningsforslag, der skulle erstatte udvalgenes betænkning, blev støttet af ECR, PfE og ESN; EPP, S&D, Renew, Greens/EFA og The Left var imod, og forslaget blev forkastet i to afstemninger (179:457 og 180:455). Hvem der formelt fremsatte det, og hvad det præcist indeholdt, fremgår ikke af dokumenterne.

Med det snævreste flertal, 312:321, blev ændringsforslag 6 til punkt 21 ikke vedtaget: EPP (23 for, 141 imod) stemte sammen med ECR, PfE og ESN imod, mens S&D, Renew, Greens/EFA og The Left stemte for. Ændringsforslag 4 til begrundelsen fra AL blev derimod vedtaget med 316 stemmer mod 298, selv om flertallet af EPP (15 for, 147 imod) samt ECR og PfE var imod. Vi har ikke ordlyden af ændringsforslagene i vores dokumenter og kan derfor ikke gengive den her.