Mandat til forhandlinger om den digitale euro

Den digitale euro skal være en ny form for euro. Der er tale om digitale penge, der udstedes af centralbanken; de kan bruges af både almindelige borgere og forretninger og skal supplere kontanterne, ikke erstatte dem. Forordningen blev fremsat af Europa-Kommissionen i juni 2023. I Parlamentet behandles forslaget af Økonomi- og Valutaudvalget (ECON), og ordfører er Fernando Navarrete Rojas (EPP).

Denne gang blev der ikke stemt om selve forordningen, men om et forhandlingsmandat. ECON-udvalget vedtog sin betænkning den 23. juni 2026. Samtidig besluttede udvalget, at dets forhandlere skal indlede forhandlinger med Rådet for Den Europæiske Union, hvor repræsentanter for medlemsstaternes regeringer sidder, allerede inden førstebehandlingen i plenarforsamlingen. Parlamentets forretningsorden (artikel 72) tillader dette. Men hvis en politisk gruppe eller et tilstrækkeligt antal medlemmer gør indsigelse mod udvalgets beslutning, træffer hele plenarforsamlingen afgørelsen. Gruppen PfE gjorde indsigelse. Efter godkendelsen af mandatet går ordførerens team videre til forhandlingerne med den tekst, som udvalget har vedtaget. Der er altså ikke tale om en holdning, som plenarforsamlingen forinden har ændret ved hjælp af ændringsforslag.

416 medlemmer stemte for mandatet, 169 var imod, og 22 undlod at stemme. Grupperne EPP, S&D, Renew og Greens/EFA, altså det pro-europæiske flertal, stemte for. S&D (111 stemmer) og Greens/EFA (48) stemte enstemmigt for. Fra Renew var der 61 medlemmer for og 4 imod. Fra EPP, hvor ordføreren kommer fra, stemte 136 medlemmer for, 9 imod og 19 undlod at stemme. Også The Left, altså den yderste venstrefløj, stemte overvejende for (34 for, 2 imod). PfE (68) og ESN (25) stemte enstemmigt imod. ECR stemte splittet: 20 af gruppens medlemmer stemte for, 43 imod og 2 undlod at stemme. EPP stemte denne gang ikke sammen med ECR, PfE og ESN, altså den yderste højrefløj, men sammen med resten af det pro-europæiske flertal.

Hvad forhandlerne bringer med ind i forhandlingerne, sammenfattes i den officielle oversigt over udvalgets betænkning i Europa-Parlamentets lovgivningsobservatorium (OEIL). Den Europæiske Centralbank har eneret til at udstede den digitale euro. Den kan sættes i omløb af den og de nationale centralbanker. Efter godkendelse af udstedelsen skal der følge en opstartsperiode på mindst 24 måneder samt en testdrift i et reelt miljø inden den første udstedelse. Medlemsstaternes forpligtelse til at sikre adgang til kontanter består. Databeskyttelsen bygger på GDPR, dataminimering og princippet om »privacy by design«. ECB må ikke have adgang til oplysninger, der kan bruges til at identificere en bestemt person, og data må ikke ulovligt videregives til myndigheder i tredjelande. De fleste virksomheder skal acceptere den digitale euro. Undtagelser gælder for selvstændige erhvervsdrivende samt små og mikrovirksomheder, der ikke accepterer andre digitale betalinger. Grundlæggende betalingstjenester skal være gratis, og udbyderne må ikke omgå dette ved at opkræve gebyrer for kontoføring eller inaktivitet. Besiddelsen af digitale euro vil blive begrænset af et loft. Kommissionen foreslår størrelsen heraf på anbefaling af ECB, og loftet skal revideres mindst en gang hvert andet år.

Ordfører Fernando Navarrete Rojas (EPP) sagde under forhandlingen (på spansk, i oversættelse): »Denne pakke beskytter kontanter mere end nogensinde før i EU-lovgivningen og tilbyder desuden den digitale euro: endnu et alternativ, ikke en forpligtelse.« Gilles Boyer (Renew) sagde (på fransk, i oversættelse): »I dag er vi alt for afhængige af ikke-europæiske betalingsmidler, især amerikanske, og denne afhængighed skal bringes til ophør.« Nikos Papandreou (S&D) sagde (på engelsk, i oversættelse): »Den digitale euro besvarer et simpelt spørgsmål: Hvem skal have kontrol over Europas økonomiske fremtid? Svaret er: Europa.«

Hvad sker der nu: Parlamentets forhandlere vil sammen med Rådet i den såkaldte trilog søge at nå frem til en kompromistekst. Hvis de når til enighed, vil den endelige tekst blive forelagt plenarforsamlingen til en enkelt bekræftende afstemning. Den traditionelle førstebehandling med ændringsforslag bortfalder dermed.