Det Europæiske Demokratiskjold: anbefalinger mod udenlandsk indblanding og desinformation

Det særlige udvalg for det europæiske demokratisk skjold (EUDS) blev nedsat i Europa-Parlamentet allerede i december 2024 som efterfølger til de tidligere INGE-udvalg, der beskæftigede sig med udenlandsk indblanding. Efter halvandet års arbejde fremlagde udvalget en slutbetænkning med anbefalinger, som Parlamentet stemte om på plenarmødet i Strasbourg. Ordfører var Tomas Tobé (EPP); og teksten blev desuden udarbejdet i samarbejde med skyggeordførerne fra S&D, Renew og Greens/EFA – altså de resterende tre demokratiske grupper – samt fra ECR, PfE, ESN og The Left, hvilket betyder, at betænkningen dækker hele det politiske spektrum.

Kernen i anbefalingerne er et forslag om oprettelse af et EU-center for demokratisk modstandsdygtighed – et uafhængigt ekspertcenter mod udenlandsk informationsindblanding og desinformation med et klart mandat, et budget og obligatorisk deltagelse fra medlemsstaterne. Betænkningen udpeger Rusland som den største eksterne trussel mod det europæiske demokrati på grund af hybride angreb på kritisk infrastruktur (cyberangreb, sabotage, brandstiftelse, spionage, signalforstyrrelser) og nævner desuden Hviderusland, Kina, Iran og Nordkorea. Den opfordrer til udvidelse af sanktionerne til også at omfatte dem, der muliggør desinformation eller hjælper med at omgå eksisterende sanktioner, og fordømmer de russiske politisk motiverede »sorte lister« over EU-repræsentanter, journalister og medlemmer af Europa-Parlamentet.

På det digitale område opfordrer anbefalingen ikke til ny lovgivning, men til en konsekvent håndhævelse af DSA og loven om kunstig intelligens – platformene bør bære ansvaret for bekæmpelsen af bots, der påvirker valgene. Med hensyn til valgsikkerhed foreslås det at klassificere valginfrastrukturen som kritisk infrastruktur, indføre princippet om »kend din donor« for politiske donationer i kryptovaluta, foranstaltninger mod deepfakes og vildledende reklamer samt beskyttelse af kvindelige kandidater. Den understreger også styrkelsen af mediekompetence, støtte til et uafhængigt civilsamfund, finansiering af undersøgende journalistik og indførelsen af en »europæisk beredskabsdag« den 24. februar – årsdagen for den russiske invasion af Ukraine.

Plenarforsamlingen vedtog henstillingen med 420 stemmer for, 220 imod og 26 hverken for eller imod. Der herskede næsten fuld enighed på tværs af de fire demokratiske fraktioner – EPP, S&D og Renew stemte enstemmigt for, mens Greens/EFA stemte næsten enstemmigt for. Derimod stemte ECR, PfE og ESN koordineret imod – alle tre højreekstreme fraktioner stemte imod med et overvældende flertal af deres stemmer, hvilket svarer til mønstret, hvor demokratisk konsensus ledsages af hård modstand fra den yderste højrefløj.

Den samlede deltagelse i afstemningen var høj, over 92 procent af de besatte pladser – hvilket svarer til det sædvanlige niveau ved de afsluttende afstemninger om tirsdagen. Blandt de deltagende fraktioner havde den højreekstremistiske ESN den højeste deltagelse (over 96 procent), mens PfE havde den laveste (knap 87 procent) – begge stemte dog imod på en koordineret måde og med samme interne sammenhold. Ud fra tallene alene er det ikke muligt at konkludere, hvad årsagen til denne forskel er.