En midlertidig fond til sektorer, der er truet af CO₂-afgiften

Medlemmerne af Europa-Parlamentet vedtog i dag med 433 stemmer for, 97 imod (146 undlod at stemme) deres holdning ved førstebehandlingen til forslaget om oprettelse af en midlertidig dekarboniseringsfond – et supplerende redskab til mekanismen for grænsejustering af CO₂-udledninger (CBAM). Med denne afstemning indledes uenigheden med Rådet først nu: der er tale om et mandat til de kommende forhandlinger med medlemsstaterne, og Rådet har endnu ikke indtaget en holdning til netop dette forslag.

Fonden skal midlertidigt støtte europæiske producenter af varer, der er omfattet af CBAM, og mindske risikoen for såkaldt kulstoflækage, dvs. flytning af produktionen uden for EU på grund af prisen på emissionskvoter. Fonden skal finansieres med 25 % af medlemsstaternes indtægter fra salget af CBAM-kvoter for emissioner i 2026 og 2027, hvilket ifølge Europa-Kommissionens skøn forventes at indbringe ca. 633 mio. euro. Fonden er en reaktion på, at EU samtidig gradvist afskaffer de gratis emissionskvoter for de sektorer, der er omfattet af CBAM – aluminium, gødning, jern og stål – således at europæiske producenter stilles dårligere end konkurrenter fra lande uden en sammenlignelig CO₂-pris.

I forhold til Europa-Kommissionens oprindelige forslag fra december 2025 har Parlamentet i betænkningen fra Miljøudvalget (ordfører Pascal Canfin, Renew) en længere og tidligere støtte – udbetalinger allerede for årene 2027 til 2029 i stedet for en enkelt runde i 2028 – en udvidelse af modtagerkredsen til også at omfatte gødning og virksomheder, der videreforarbejder varer, der er omfattet af CBAM, samt en anden anvendelse af uudnyttede midler: i stedet for at blive returneret til medlemsstaterne bør de gå til EU’s internationale klimamål i henhold til Parisaftalen.

Ordfører Pascal Canfin (Renew) påpegede, at forslaget udvider rækken af varer, der er omfattet af tolden, indfører strengere regler mod omgåelse – blandt andet omlægning af produktionen fra Kina – og tilbyder en løsning for landmændene samt en eksportordning for europæiske virksomheder.

Alle fire store demokratiske fraktioner stemte for, praktisk talt enstemmigt – S&D, Renew Europe og Greens/EFA uden en eneste stemme imod, EPP næsten enstemmigt for med kun enkelte stemmer imod og en del af medlemmerne, der undlod at stemme. Den yderste højrefløj stemte imod, men ikke ensartet: ESN stemte næsten fuldstændigt imod med fuld deltagelse, mens billedet var anderledes for ECR og PfE – det overvældende flertal af ECR undgik hellere afstemningen ved at undlade at stemme, og kun et mindretal stemte direkte imod, på samme måde, om end i mindre grad, afholdt en mærkbar del af PfE sig fra at stemme. Den yderste højrefløj fremstod således som en koordineret blok mod forslaget, men for to af de tre grupper var der snarere tale om en undvigende holdning end om en entydig afvisning.

Deltagelsen i afstemningen nåede op på 94,3 % (676 ud af 717 medlemmer) – den højeste af alle de afsluttende afstemninger på samme tirsdagsmøde. ESN havde den højeste deltagelse (100 %), mens PfE havde den laveste (88,1 %).